Karantæneordning vedrørende anvendelse af tastselv

TimeTax

TimeGruppen's forretningsområder

  • Investeringsrådgivning

    TimeInvest rådgiver om investering til formuende personer.

  • Vikarformidling

    TimeFlex sørger for vikariater til virksomheder indenfor forskellige fagområder.

  • Forretningsudvikling

    TimeAdvisor yder strategisk rådgivning og udvikling af virksomheder.

  • Administration

    TimeOffice løser administrative opgaver som bogføring, regnskab og løn.

  • Softwareudvikling

    TimeSolutions udvikler og forhandler software til revisorbranchen

  • Revision

    TimeVision er en revisionsvirksomhed, som yder økonomisk rådgivning til virksomheder og private.

  • Forsikringsmægler - pension

    TimeAssurance rådgiver og servicerer person- og pensionsforsikringsprogrammer.

  • Forsikringsmægler - skade

    TimeRisk rådgiver om risiko og anvendelse af forsikringsprogrammer for virksomheder.

  • Forsikringsagentur

    TimeInsurance sælger forsikringsløsninger til private og mindre erhverv.

  • Rekruttering

    TimeSelectas tiltrækker, fastholder og udvikler medarbejdere.

  • Skatterådgivning

    TimeTax yder skatterådgivning til virksomheder og private.

  • Kurser

    TimeLearning tilbyder målrettede og udviklende kurser.

  • IT-løsninger

    TimeComputer leverer it-udstyr, hosting og netværksløsninger.

Karantæneordning vedrørende anvendelse af tastselv-ordningen

SKAT har nu besluttet at indføre et regelsæt, der afskærer visse skatteydere for at foretage ændringer til årsopgørelser og skattekort m.v.

Der er tale om et administrativt regelsæt, der ikke har nogen lovgivningsmæssig baggrund og som giver SKAT mulighed for at udelukke visse skatteydere for at ændre via tastselv.

Det medfører umiddelbart ikke at skatteyderen ikke kan se sine egne skatteoplysninger i skattemappen.

Baggrund for at indføre reglerne

Med baggrund i konstaterede fejl og misbrug af TastSelv er det besluttet at gøre det muligt at afskære skatteydere fra at anvende TastSelv, hvis det konkret skønnes, at der er væsentlig risiko for, at den pågældende skatteyder vil begå fejl ved anvendelsen af TastSelv, eller det skønnes, at der er risiko for, at skatteyderen vil misbruge TastSelv. Det sker for en tidsbegrænset periode.

Ordningen gælder både ved ændring af forskud, årsopgørelse og genoptagelse ved anvendelse af TastSelv. En skatteyder, der er blevet karantænesat, vil ved forsøg på at anvende TastSelv automatisk bliver henvist til at kontakte SKAT for at få gennem-ført ændringen. En ændring kan eventuelt gennemføres på baggrund af en telefonisk eller personlig henvendelse til SKAT, eller ved e-mail eller brev til SKAT.

Ordningen berører ikke skatteyderens mulighed for at kunne påklage en forskudsop-gørelse eller en årsopgørelse efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven.
Karantæneordningen indføres med virkning fra medio oktober 2010.

Hvornår vil karantæneordningen blive anvendt?

Anvendelse af karantæneordningen vil blive anvendt, når det konkret skønnes, at der er en væsentlig risiko for, at skatteyderen vil søge at gennemføre en ændring, som SKAT anser for uberettiget, ved anvendelse af TastSelv. Det kan eksempelvis ske hvis;

  • skatteyderen ikke er i stand til at sandsynlige et fradrag eller en mindre indkomst, og SKAT ændrer forskudsopgørelsen som følge heraf.
  • skatteyderen for et tidligere indkomstår er blevet nægtet samme fradrag eller samme indkomstnedsættelse.
  • skatteyderens anvendelse af TastSelv tidligere har givet SKAT anledning til at gennemføre efterfølgende korrektioner. 

Konsekvenser for forskudsopgørelsen

Sker der afskæring i forbindelse med forskudsansættelsen, vil indtægter og fradrag fra denne automatisk blive overført til årsopgørelsen, medmindre oplysninger om disse indtægter og fradrag tilgår SKAT fra indberetningspligtige. Afskæringen af skatteyderens TastSelv-mulighed omfatter hele det berørte indkomstår, dvs. også den tilhørende årsopgørelse og muligheden for at foretage ændringer i TastSelv for det pågældende indkomstår efter selvangivelsesfristens udløb (digital genoptagelse).

I perioden 1/1-30/6 vil afskæringen omfatte det aktuelle indkomstår. I perioden 1/7-31/12 skal det konkret vurderes, om afskæringen udover det aktuelle indkomstår også skal omfatte det kommende indkomstår.

Konsekvenser for årsopgørelsen

Sker der afskæring i selvangivelsesperioden eller i genoptagelsesperioden, vil afskæringen have virkning for den resterende del af selvangivelses-/genoptagelses-perioden.

Således vil det ikke - efter at afskæringen er effektueret - være muligt for skatteyderen på noget tidspunkt at gennemføre ændringer for det pågældende indkomstår digitalt.

SKAT skal konkret vurdere, om afskæringen også skal gælde det kommende indkomstår (forskud og årsopgørelse).

Klage over SKATs karantæne

Hvis en skatteyder er blevet afskåret fra at anvende tastselv-ordningen ikke er enig i SKATs afgørelse skal SKAT give skatteyderen en begrundelse for den tildelte karantæne og samtidig vejlede om, at klage/indsigelse skal stiles til og behandles af skattedirektøren for den medarbejder, der har besluttet afskæringen i den regionale enhed.

Skattedirektørens svar til skatteyderen skal indeholde en vejledning om, at skatteyderen - hvis denne er utilfreds med svaret - kan få indsigelsen endeligt behandlet af direktøren for den regionale enhed. Behandles en indsigelse af direktøren for den regionale enhed, skal dennes svar til skatteyderen indeholde oplysning om, at svaret er endeligt.

TimeTax' kommentarer til regelsættet

Umiddelbart virker det fornuftigt, at SKAT i visse situationer kan spærre for ændringer i tastselv, men desværre er regelsættet også udtryk for, at spærring af en skatteyders adgang også i vidt omfang er båret af den enkelte SKAT-medarbejders subjektive opfattelse af om det er nødvendigt at spærre en skatteyders tastselv-adgang.

Det må være en misforståelse, at SKAT ikke samtidig med spærringen har pligt til at underrette den berørte skatteyder om baggrunden for den pålagte spærring, men først skal begrunde spærringen, hvis skatteyderen henvender sig og klager over spærringen.