I forbindelse med skattereformen blev der indført en generel beskatning af multimedier, der af en arbejdsgiver/virksomhed stilles til rådighed for en ansat/indehaver.

Der er skrevet meget om hvilke multimedier, der efter de nye regler indgår i beskatningen, og ikke mindst hvordan man kan undgå at blive ramt af multimedieskatten.

Hvilke multimedier indgår i beskatningen?

Ifølge bemærkningerne til loven indgår følgende medier i den standardiserede beskatning af multimedier:

• Telefon 
- det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »vis nummerfunktion « og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet – hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Multimediebeskatningen omfatter derimod ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2. Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning.       
Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.
En telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign.

• Computer med sædvanligt tilbehør
- det vil sige computer med sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Sædvanligt tilbehør er f.eks.:
– computerskærm,
– softwareprogrammer,
– printer m.v. af almindelig størrelse og standard.
- Sædvanligt tilbehør er f.eks. ikke:
– en 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner
– en avanceret fotoprinter
Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet.

• Datakommunikation via en internetforbindelse
- det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse – eksempelvis:
– en ISDN-forbindelse
– en ADSL-forbindelse eller
– andre bredbåndsforbindelser.
– engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
– Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internet-abonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internet-adgang – eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen.

Rådighedsbegrebet

Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de ovennævnte goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det er ligegyldigt om godet rent faktisk benyttes privat eller ej, idet alene det forhold at godet er stillet til rådighed for arbejdstagerne uden for arbejdspladsen betyder at arbejdstageren har rådighed over multimediet og derfor skal beskattes.

Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil.

I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt.

En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil derfor altid udløse beskatning.

Situationer hvor multimediebeskatning kan undgås

Indledningsvis skal det bemærkes, at multimediebeskatning forudsætter at et eller flere af multimedierne direkte er til rådighed for privat anvendelse.

Hvis en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser det ikke i sig selv beskatning, men tages computeren rent faktisk med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren.

Eksempler på situationer hvor der i bemærkningerne til loven er anført at multimediebeskatning kan undgås:

Skolelærere – der har mulighed for at låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Der er tale om en ren erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som ikke direkte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov. Forudsætningen er, at computeren udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er endvidere en forudsætning, at der kun er et begrænset udbud af computere til rådighed for hjemlån. Hvis skolen generelt stiller computer til rådighed for lærerne, så skal der ske beskatning.
 
Tilkaldevagter – telefon - Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
Det er en forudsætning at arbejdsgiveren fører kontrol med at telefonen ikke anvendes privat. Det er ikke tilladt med bare et enkelt privat opkald til hjemmet.

Det er i bemærkninger til loven anført at en telefon omfatter små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign. Så hvis disse dele heller ikke må og rent faktisk ikke anvendes privat og arbejdsgiveren fører kontrol med det, så kan multimediebeskatningen undgås.

Multimedier med på tjenesterejse -  Hvis der er et arbejdsbetinget behov for at medbringe et eller flere multimedier på tjenesterejser, så vil det heller ikke udløse beskatning, selv om multimediet tages med hjem i forbindelse med tjenesterejsens afslutning. Det er et krav, at multimediet ikke må anvendes privat og rent faktisk heller ikke bliver anvendt privat. Endvidere er det et krav, at arbejdstageren kun med meget unødigt besvær kan aflevere multimediet på arbejdspladsen.

Frivilligt og ulønnet foreningsarbejde m.v. - Der sker ikke beskatning, når multimedierne er stillet til rådighed i forbindelse med frivilligt ulønnet foreningsarbejde og frivilligt ulønnet personel i hjemmeværnet.

Skattepligtig værdi kr. 3.000

Når en arbejdstager får stillet et eller flere multimedier til rådighed, så er den skattepligtige værdi, som arbejdsgiveren skal trække A-skat og AM-bidrag af kr. 3.000 for 2010.
Beløbet reguleres årligt i takt med prisudviklingen.

Private udgifter til telefon, internet m.v. kan IKKE modregnes i beløbet.

Det skattepligtige beløb dækker alle de multimedier, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for arbejdstageren. Det vil sige, at beløbet ikke dækker over multimedier, som evt. stilles til rådighed for arbejdstagerens børn, ægtefælle m.m.
Der skal således være vægtige grunde til, at en arbejdstager f.eks. får stillet mere en end PC til rådighed fra arbejdsgiveren.

Multimediebeskatningen gælder for den enkelte arbejdstager, således at flere personer i husstanden kan blive beskattet af multimedier, hvis de hver især får stillet et eller flere multimedier til rådighed fra deres arbejdsgivere.

Den skattepligtige værdi af multimedier opgøres månedsvis, således at der skal medregnes 1/12 hver måned, hvor den ansatte har godet til rådighed.
Arbejdsgiveren skal medregne beløbet på arbejdstagerens lønseddel på lige fod med A-indkomst, fri bil m.v., for den periode lønudbetalingen dækker. Det vil sædvanligvis sige ved de månedlige lønudbetalinger.

Hvor meget skal jeg betale i skat?

Med en marginalskat på 41 pct. (personer med indkomst under ca. 370.000 kr.) be-tyder det en skat på 1.230 kr.
Personer der betaler topskat vil skulle betale ca. 1.700 kr. i skat.

Selvstændige erhvervsdrivende:

Multimediebeskatningen omfatter også selvstændige erhvervsdrivende, der på samme måde som arbejdstagere vil blive beskattet af multimedier, der er placeret i privatboligen m.m. og således er til rådighed for den selvstændige.

Virksomheden vil have fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier efter statsskattelovens § 6, litra a, da der er tale om driftsudgifter i relation til driftsmidler med blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse.
Hvis virksomhedsordningen anvendes kan multimedierne indgå i virksomhedsordningen på lige fod med biler der anvendes privat.

22. september 2009