Som en del af forårspakke 2 i foråret 2009, indgik en reduktion af mulighederne for fradrag for advokat- og revisoromkostninger.

Frem til årsskiftet 2009/10 kunne man jf. ligningslovens § 8 I og § 8 J, og i medfør af den praksis, der var oparbejdet fratrække advokat- og revisoromkostninger i meget vid udstrækning.

Den nok væsentligste dom på området er Johnsson-sagen, hvor selskabet opnåede fradrag for forskellige omkostninger til due dilligence m.v. Denne sag åbnede efter politikernes opfattelse en ladeport for fradrag for snart sagt alle typer af rådgiveromkostninger i forbindelse med etablering eller opkøb af virksomheder, men først i forbindelse med forårspakke 2 er der sket en lovmæssig regulering.

Der var tale om særregler, som stred mod det overordnede skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter til etablering af erhvervsvirksomhed.

Som nævnt fandt særreglerne ligeledes anvendelse i forbindelse med aktiekøb. Hvis reglerne ikke blev ændret, vil der ofte være tale om fradrag for omkostninger til opnåelse af en skattefri aktieavance, idet selskaber efter indholdet i andre dele af forårspakken vil være skattefri af aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Særreglerne fører således i mange tilfælde til, at der gives fradrag for udgifter til erhvervelse af skattefri indtægter. Denne asymmetri i beskatningen fjernes ved som udgangspunkt at ophæve ligningslovens § 8 I og § 8 J.

Man var dog i forbindelse med ophævelsen af ligningslovens § 8 J opmærksom på, at hvis bestemmelse alene blev ophævet, så ville det give en skæv konkurrence, idet kapitalfonde/ventureselskaber, hvis væsentlig erhvervsmæssige aktivitet er at købe og sælge virksomheder, ville kunne påberåbe sig fortsat fradrag for advokat- og revisoromkostninger, idet disse udgifter til køb af aktier i selskaber, hvor man aktivt gik ind i driften af virksomheden ville få karakter af driftsomkostninger for kapitalfonden, og således være fradragsberettiget efter et sædvanligt driftsomkostningsbegreb.

Modsat ville ophævelsen af bestemmelsen afskære sædvanlige industrivirksomheder, der kunne have interesse i at opkøbe de samme virksomheder som kapitalfondene, for fradrag for den samme type omkostninger, idet udgifterne i dette tilfælde sjældent ville have karakter af driftsomkostninger, men derimod om omkostninger knyttet til aktieinvestering, hvor de afholdte rådgiveromkostninger i stedet for fradrag blev tillagt anskaffelsessummen for aktien.

Af disse årsager blev § 8 J ikke ophævet, men omskrevet, således at den gældende bestemmelse i dag betyder, at udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I hvilket omfang kan der så fratrækkes advokat- og revisoromkostninger i 2010 og fremefter?

Lovændringen har givet anledning til en god del frustrationer fra rådgiverside, idet det har været vanskeligt, at få et fuldstændigt overblik over hvad den gældende ret skal være fremover.

Det er vores opfattelse, at da særreglerne for fradrag for advokat- og revisoromkostninger nu er ophævet, så betyder det i sin grundlæggende enkelthed, at advokat- og revisoromkostninger nu skal fratrækkes ud fra det overordnede princip om, at udgifter kun kan fratækkes, når der er tale om en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Skematisk vil mulighederne for fremover at få fradrag for advokat- og revisoromkostninger derfor være som følger:

Overgangsregel gældende for rådgiveromkostninger afholdt i 2009, men hvor etablering først sker i 2010:

Rådgiveromkostninger, der er afholdt i 2009 i forbindelse med etablering af ny virksomhed, men hvor virksomheden først er etableret i 2010 kan fratrækkes i 2010.