Af skatterådgiver John Rasmussen

Afskaffelse af ordningen er udskudt til 1. januar 2013, så det kan stadig nås.
Tidligere var det en del af regeringsgrundlaget, at Boligjobordningen skulle erstattes af en energirenoveringsordning, og i regeringsgrundlaget var det aftalt, at det skulle ske pr. 1. januar 2012.
Afskaffelsen indgår IKKE i regeringens finanslovforslag og i svar fra skatteministeren, så oplyses det, at ordningen først ophæves med virkning fra 1. januar 2013.
Det betyder, at man også i 2012 kan få fradrag for lønudgifter til forskellige renoveringsarbejder på sin helårsbolig, børnepasning m.m. som beskrevet tidligere.
Hvad så nu og frem til 1. januar 2013?
Så gælder de regler, som den tidligere regering indførte, hvor der er fradrag for op til 15.000 kr. i udgifter til havearbejde, renovering af bolig m.v.
Beskrivelsen af Boligjobordningen, herunder hvilke former for arbejde, der kan opnås fradrag for, betaling m.v. findes på SKATs hjemmeside, hvor der er henvisninger til de forskellige dele af ordningen.