SKAT har den 21. februar 2011 udgivet en vejledning vedrørende den moms- og skattemæssige behandling af sponsorstøtte, herunder behandlingen af de tillægsydelser der sædvanligt følger med i en sponsoraftale.

Sponsoraftaler

Når der indgås en sponsoraftale med en idrætsforening, forlystelsesparker, kulturinstitutioner, professionelle sportsklubber m.m. så er den altovervejende hovedregel, at den betaling som virksomheden yder til modtageren skal behandles som en reklameudgift, idet sponsoraftalen stort set altid indeholder beskrivelse af den modydelse virksomheden betaler for.

I mange sponsoraftaler indgår der som en del af aftalen, at sponsoren får ret til et eller andet gode i tilknytning til sponsoraftalen. Disse goder benævnes ofte som tillægsydelser.

I de fleste sponsoraftaler indgår der en ret til at modtage et større eller mindre antal fribilletter til det  modtagerens tilbyder, f.eks. entrebilletter til en sportskamp, indgangsbillet til en forlystelsespark, ret til at deltage i en sponsortur og meget andet.

Hvis der undtagelsesvis ikke modtages en reklamemodydelse, så vil støtten være en gave til den pågældende modtager, og den skattemæssige behandling afhænger så af om modtageren er en godkendt almen nyttigt forening eller ej. Uanset dette vil der aldrig kunne fradrages moms på gaven.

De moms- og skattemæssige krav til sponsoraftalen:

I alle tilfælde skal der for at sikre en korrekt moms- og skattemæssig behandling ske en opdeling af sponsoraftalen.

Sponsoraftalen skal derfor opdeles i den del der vedrører reklame, f.eks. som bandereklame, logo  på informationstavler, reklame i kampprogram, omtale i avisannoncer m.v. og i den del  der vedrører tillægsydelserne. Kravet til opdeling af fakturaen fremgår af momslovens § 40 stk. 1.

Begrundelsen er herudover, at der er en forskellig moms- og skattemæssig behandling, af disse udgifter, og at sponsoren uden denne opdeling ikke har mulig for at opgøre moms og skat korrekt.

Hvis modtageren ikke opdeler fakturaen i forbindelse med opkrævning af sponsorstøtten, så bør virksomheden bede modtageren om at gøre det, således at det er muligt at værdiansætte evt. tillægsydelser korrekt.

Hvis det ikke er muligt at få modtageren til at opdele fakturabeløbet, så løber virksomheden risikoen for at der ikke sker en helt korrekt fordeling af sponsorstøtten på den fradragsberettigede del og den ikke fradragsberettigede del. 

Reklameudgiften:

Moms og skat:

Den del af sponsorudgiften der herefter på fakturaen vedrører reklameydelsen kan fratrækkes i medfør af ligningslovens § 8 stk. 1, og der er momsfradrag jf. momslovens § 37 stk. 1.

Der er således ingen særlige moms- og skattemæssige problemer med denne del af sponsoraftalen.

Tillægsydelser:

I mange sponsoraftaler indgår der udover selve reklameelementet også, at yderen for at indgå i sponsoraftalen køber sig ret til nogle konkrete goder, som modtageren tilbyder.
Det kunne f.eks. være spisning før/under/efter en sportskamp, ”gratis” entrebilletter, ”gratis” sponsorrejse og meget mere.

Moms:

Som nævnt skal tillægsydelserne være særskilt specificeret på fakturaen og det er ikke tilstrækkeligt at de er indeholdt i det samlede sponsorbeløb. Hvis fakturaen ikke er korrekt specificeret, så bør man bede sælger om at udstede en ny faktura.

Tillægsydelserne skal værdiansættes til sælgers normale salgspris. Det accepteres derfor ikke, at der aftales en unaturlig lav værdiansættelse af tillægsydelserne med det ene formål, at forøge momsfradraget, ved at en for stor del af sponsorpakken henføres til reklameydelsen.

En af årsagerne til kravet om en specifikation er, at det er udgangspunktet, at der ikke kan fratrækkes moms af tillægsydelserne, hvilket særligt fremgår af dom fra Højesteret (SKM2006.398.HR).

Bortset fra at der ikke var sket en fordeling af sponsorudgiften på fakturaen, så tog Højesteret også stilling til den momsmæssige behandling af tillægsydelserne afhængigt af hvad ydelserne var anvendt til.

Højesteret fastslog for det første, at tillægsydelserne ikke skulle behandles på samme måde som reklameydelserne. Endvidere foretog Højesteret følgende vurderinger: 

• billetter, som var givet til virksomhedens ansatte, for naturalaflønning uden momsfradrag
• billetter, som var givet til kunder, blev anset for repræsentation, men dog uden 25 procents momsfradrag, fordi arrangementerne ikke kunne anses for restaurationsydelser
• billetter, der blev brugt som præmier i konkurrencer, blev anset for gaveydelser.

Virksomheden fik derfor ikke momsfradrag for nogen af tillægsydelserne.

Skat:

Den del af sponsorudgifterne, der relaterer sig til tillægsydelserne, anses som udgangspunkt for at have den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, og anse således som erhvervsmæssige udgifter.

Men det fritager dog ikke sponsoren for i forbindelse med anvendelsen af tillægsydelsen, at vurdere i hvilken anledning tillægsydelsen er anvendt, herunder om der har deltaget forretningsforbindelser eller ej.

Det kan derfor anbefales, at sponsoren holde nøje regnskab med anvendelsen af tillægsydelserne, således at hvis uheldet er ude, og SKAT ønsker at få redegjort for anvendelsen af tillægsydelsen, så kan sponsoren hurtigt udarbejde redegørelsen til SKAT, og behøver således ikke flere år efter at udarbejde skulle gøre det efter hukommelsen. Det bliver sjældent troværdigt.
Hvis du ikke har gjort det, risikerer du, at SKAT i forbindelse med en kontrol af skatteopgørelsen vil foretage skøn over, hvad tillægsydelserne er brugt til.

Afhængigt af hvem der har benyttet tillægsydelserne og til hvilket formål, så er den skattemæssige behandling for sponsoren, medarbejderen, forretningsforbindelser, hovedaktionær forskellig.

Virksomhedens ejer i en personlig ejet virksomhed:

Hvis udgifterne til tillægsydelserne er afholdt af private hensyn, anses de for private og dermed for ikke fradragsberettigede udgifter i virksomheden. F.eks. at tillægsydelsen omfatter et golfklub medlemskab for indehaveren.

Hovedaktionæren i et selskab:

Hvis udgifterne til tillægsydelserne er afholdt alene af hensyn til hovedaktionærens private interesse er der tale om selskabets betaling af private udgifter.
Herefter skal det vurderes om der er tale om yderligere lønudgifter eller om der er tale om en maskeret form for udlodning til hovedaktionæren.

Selskabet:

Hvis udgifterne kan anses for yderligere løn, så har selskabet fradragsret for udgiften, som en normal lønudgift. 

Hvis der derimod er tale om at hovedaktionæren ikke er ansat i selskabet eller hvis han ikke får løn fra selskabet, så vil selskabets betaling blive anset for maskeret udlodning og selskabet har således ikke fradragsret for udgiften, da der så ikke er tale om en lønudgift.

Virksomhedens ansatte har benyttet ydelsen til privat formål:

Hvis udgifterne til tillægsydelserne findes at være afholdt af hensyn til de ansattes private interesse, anses udgifterne for løn- eller personaleomkostninger, der er fradragsberettigede i virksomheden som sådanne.

Et personalegode, som har økonomisk værdi, skal som udgangspunkt beskattes hos den ansatte og værdiansættes til markedsværdien.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden giver en billet til en kulturel begivenhed eller en sportsbegivenhed til en ansat, og vedkommende gør brug af den privat, f.eks. en billet til FC Københavns Champignons League  kamp mod Chelsea.

Fastsættelse af markedsprisen for en billet til eksempelvis en sportsbegivenhed eller en kulturel begivenhed kan være vanskelig.

Billetpriser til sports- eller kulturelle begivenheder kan variere alt efter hvor på stadion/i teatret, man får plads, hvor lang tid før begivenheden en billet købes, og om der er stor interesse for den begivenhed, man har fået billet til. Det kan derfor være meget vanskeligt for en arbejdsgiver at finde frem til den konkrete markedspris for en billet.

Ved fastsættelse af en markedspris for en billet kan der tages udgangspunkt i prisen for et sæsonkort divideret med antallet af budgetterede kampe/forestillinger. Herudover kan der gives et nedslag i den fremfundne billetpris på op til 50 pct., som tager højde for de nævnte variationer i billetpriser.

Tillægsydelserne er ikke omfattet af bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2010).

Virksomheden skal indberette værdien via eIndkomst.

Virksomhedens ansatte har benyttet ydelsen til sammenkomst med forretningsforbindelser:

Hvis en ansat som led i kundepleje deltager i en repræsentationssammenkomst med virksomhedens kunder eller forretningsforbindelser, skal den ansatte ikke beskattes.

Virksomhedens ansatte har modtaget en billet eller andet til privat brug fra virksomhedens forretningsforbindelse:

Hvis en ansat modtager en billet eller andet til privat brug fra virksomhedens samarbejdspartnere, skal den ansatte beskattes af den værdi, gaven udgør for den pågældende.

Den ansatte skal selv selvangive denne værdi  (rubrik 20 på selvangivelsen).

Virksomhedens kunder og forretningsforbindelser:

Hvis tillægsydelser anvendes i forbindelse med repræsentationssammenkomster, anses de for at være omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4, med 25 procents fradragsret.

Den del af udgifterne til tillægsydelserne, som bliver brugt af ejeren, hovedaktionæren og de ansatte, vil ligeledes blive anset for repræsentationsudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4 med 25 procents fradragsret.

Eksempler

1. I forbindelse med et sponsorat af en zoologisk have modtager indehaveren af virksomheden et sæsonkort til haven. Indehaveren bruger sæsonkortet privat.
SVAR: Værdien af dette sæsonkort vil blive anset for en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget. Indehaveren vil være skattepligtig af sæsonkortet. Værdiansættelse af et sæsonkort, der anvendes privat, sker efter den konkrete brug (indgang, turpas mv.) - dog maksimalt markedsprisen for det pågældende sæsonkort.

2. I forbindelse med et sponsorat af et teater har virksomheden modtaget 2 billetter til en forestilling. Hovedaktionæren og dennes ægtefælle bruger billetterne i privat interesse.
SVAR: Udgiften til tillægsydelsen, som knytter sig til disse billetter, vil blive anset for yderligere løn til hovedaktionæren/maskeret udlodning, og selskabet vil evt. kunne fradrage udgiften som lønudgift.

3. Person er ansat i en virksomhed, som sponsorerer en fodboldklub. I forbindelse med sponsoratet modtager virksomheden et antal billetter til hver hjemmekamp. Til en kamp modtager han 4 billetter, som han selv og hans familie bruger.
SVAR: Tillægsudgiften, der knytter sig til disse billetter, anses for en løn- eller personaleomkostning, som virksomheden kan trække fra som driftsudgift.
Den ansatte skal beskattes af værdien af de 4 billetter. Værdien skal arbejdsgiveren indberette via e-indkomst.

4. Som tillægsydelse til et sponsorat af en håndboldklub modtager sponsoren 1 billet til en sponsortur til udlandet i forbindelse med en af klubbens kampe i Europa Cuppen. På sponsorturen deltager også andre sponsorer og potentielle fremtidige forretningsforbindelser, som tilfældigvis også er sponsorer af håndboldklubben. Sponsorturen går i det væsentlige ud på at se håndboldkampen. Der er kun et beskedent forretningsmæssigt arrangement i tilknytning til turen.
Svar : Udgiften til tillægsydelsen, som knytter sig til sponsorturen, anses som en løn- eller personaleomkostning for virksomheden, og værdien af rejsen er skattepligtig for den, der deltager.

5. Som sponsor for en ishockeyklub modtager virksomheden til hver kamp 4 VIP-kort, som, ud over en siddeplads, giver ret til fortæring i forbindelse med kampene. Til den ene hjemmekamp har sponsoren inviteret en forretningsforbindelse med, således at direktøren og salgschefen deltager fra sponsorvirksomhedens side, og direktøren og indkøbschefen deltager fra forretningsforbindelsens side.
Svar : Tillægsudgifterne, der relaterer sig til de 4 VIP-billetter, anses skattemæssigt for repræsentationsudgifter med 25 procents fradragsret. Der er ikke nogen af de deltagende personer, der skal beskattes af værdien.